Stillingsopslag

Kontakt

Produktionsvej 1
2600 Glostrup

Bogholderi- og regnskabsassistent

Hvem er vi?

Vi er Malm Consulting A/S, vi hjælper små og mellemstore virksomheder i hele Danmark, hvor vi bl.a. hjælper med deres daglige drift og bogføring. Vi har et mål om at skabe mere tid til de erhvervsdrivende. Så de kan gøre det de er bedst til!

Malm Consulting A/S er en del af Malm Koncernen, som har en vision om at være en 360o virksomhed for erhvervsdrivende.

Arbejdet?

Til dagligt vil du møde på arbejde klokken 09:00, her starter du dagen med en kop te eller kaffe i sammenhæng med et morgenmøde med dine kollegaer. Her vil der blive snakket om dagens gøremål. Hos os vægter vi diversitet højt, og derfor er alle velkommen til at komme med input til vores ellers uformelle møde. Herefter vil du ”rigtigt” gå i gang med dagen hvor du vil sørge for vores kunders bogholderi.

På dine arbejdsdage vil du kunne bruge kræfter på følgende opgaver:

• Bogføring heraf debitor/kreditorstyring for virksomheder og selskaber
• Lønadministration
• Bankafstemning
• Indberetninger heraf moms, afgifter, skatter mv.
• Udarbejdelse af årsrapport
• Klargøring af regnskab til revisor – ved større selskaber
• Kundekontakt kan forekomme

Hvem er du?

Du er en person der finder glæde i at hjælpe andre, du har erfaring med almen bogføring og ønsker at udvide din horisont. Det er en fordel, hvis du har erfaringer med anlægskartotek og periodisering. Du ser en værdi i godt samarbejde, og kan lide at sparre med dine kollegaer

• Du har erfaringer med digitale værktøjer såsom regnskabsprogrammer (e-conomic, Dinero, Billy eller Microsoft Dynamics)
• Du er struktureret og overholder deadlines
• Du kan arbejde selvstændigt er ansvarsfuldt og har en sundskepsis
• Du har flair for godt samarbejde samt gode kommunikationsevner
• Du har en fordel, hvis du har været vant til kundekontakt samt almen bogføring for virksomheder

Hvad kan du forvente hos os?

Hos os kan du forvente at to dage aldrig er ens. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone, og det kan forventes at der vil være håndværker humor på kontoret. Du vil være en del af et kontormiljø, hvor vi arbejder efter samme mål, og fejre vores succeser. Du vil få ansvaret for din egen kundeportefølje med frihed under ansvar. Dertil vil hjemmearbejdsdage være en mulighed, samt egen arbejdsstation på vores kontor i Glostrup.

Lyder ovenstående som noget for dig, så tøv ikke med at sende din ansøgning af sted.

Ansøgningen samt cv fremsendes pr e-mail på simon@malmconsulting.com Vi indkalder løbende til samtale og imødeser din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen er du hjertelig velkommen til at kontakte vores HR-partner Simon Schlaikjer på telefon +45 60 46 45 89